Midtby Forbindelsen
Arkitektkonkurrencen om MIDTBYFORBINDELSEN er nu overstået.
Et team bestående af Metopos by- og landskabsdesign, RUMarkitekter, VIAtrafik, Active Institute og Reteam blev vindere af den store konkurrence. Se planer, dommerbetænkninger m.v. på denne side.
Horsens Midtby har nu fået en strategi!
Strategien indeholder forslag til fortætning og udvikling af midtbyen, placering af forskellige idrætsaktiviteter, en trafikmodel, en parkeringsmodel, en grøn rute og et oplevelsesbånd blandt meget andet.

I 2010 kan det egentlige arbejde gå i gang i byen.
Arbejdet med midtbyen bliver gennemført i flere etaper over en årrække.
Første etape, som løb hele 2008 til foråret 2009 gennemførtes i et samarbejde mellem Horsens Kommune og Realdania. Begge parter bidrog hver med 1.5 mio. kr. til en række analyser og forarbejder til arkitektkonkurrencen om midtbyplanen.
Til forprojektet blev 2 konsulentfirmaer ansat: Gehl Architects, der er eksperter til vurderinger af byrum og byliv samt Bygningskultur Danmark, der vurderede det historiske Horsens, turisme og oplevelser. Undersøgelserne blev færdige i november 2008, og resultaterne er nu samlet i to ”byrumsrapporter”, der kan ses og downloades her på hjemmesiden.
I perioden december 2008 til d. 1. februar 2009 var der en høringsperiode, hvor kommentarer og ideer kunne sendes til Teknik og Miljø.
Disse kan ligeledes læses på siden her.
Foråret 2009 var der prækvalifikation, hvor 31 teams bød ind på opgaven. 5 teams blev valgt ud og arbejdede med forslagene fra juli til september. I oktober og november vurderede dommerkomiteen projekterne. D. 15. december 2009 kunne borgmester Jan Trøjborg erklære Metopos som vinder af konkurrencen.