ASV Horsens
På Akademi for specialundervisning til voksne og unge (ASV Horsens) er missionen, at kompetenceafklare, undervise samt rådgive og vejlede voksne og unge med særlige behov.
Akademiets overordnede målsætning er, at undervisningen skal fremme og styrke den enkelte kursists kompetencer i forhold til at tilrettelægge, styre og tage ansvar for eget liv og egen tilværelse. Målet er således, at bibringe kursisterne personlige, sociale og faglige kompetencer og sætte fokus på mestringsstrategier:
Målgrupper:
- Personer med udviklingshæmning og dermed ligestillede
- Personer med sindslidelse
- Personer med sociale/emotionelle vanskeligheder
- Personer med funktionsnedsættelse
- Personer med senhjerneskade
- Arbejdsledige, der har svært ved at følge de almindelige uddannelser
- Unge med risiko for at droppe ud af ungdomsuddannelserne
- Personer med ringe skolebaggrund, ingen uddannelse og svære indlæringsvanskeligheder
- Personer med svære læse-stave-regneproblemer
- Personer med læse-stavevanskeligheder
Alle borgere har ret til undervisning og uddannelse som en forudsætning for at udvikle sig og deltage aktivt i samfundslivet. En hel del mennesker kan ikke bruge det almindelige uddannelsessystem og er derfor afhængige af, at ASV Horsens kan give hver enkelt det rigtige tilbud.
Undervisning og uddannelse kan supplere behandlingssystemet og det sociale system.