Nem(t) på nettet

06. september 2010
Horsens Kommune klar til digitale udfordringer.

Af Vibeke Juul

Fra den 1. november – den såkaldte eDag3 - kan borgerne med NemID logge sig på masser af hjemmesider inden for alle offentlige institutioner og banker.

NemID er den nye digitale signatur, som alle, der har netbank, får gennem deres bank i løbet af 2010. Med ét enkelt log-in kan borgerne nemt, sikkert og hurtigt skrive deres børn op til en daginstitutionsplads, udfylde selvangivelse til SKAT, bestille nyt gult/blåt sygesikringsbevis og meget mere.

- En stor fordel ved NemID er, at borgerne ikke længere behøver at have forskellige passwords i hovedet men kan nøjes med at huske ét bruger-id og én adgangskode. Og borgerne kan bruge NemID på alle computere herhjemme og i udlandet, fortæller Syss Gejhede Olsen, leder af Projekt eDag3 i Horsens Kommune.

I Horsens Kommune kan borgerne allerede nu bruge deres nye log-in, når de skal have deres barn skrevet op til en daginstitutionsplads, og når de skal bestille bøger eller forny deres lån på biblioteket.

- Vi vil gerne have så mange borgere som muligt til at betjene sig selv på nettet. Derfor er det vigtigt for os, at de nemt kan finde selvbetjeningsløsningerne på hjemmesiden, og at løsningerne fungerer i praksis, siger Syss Gejhede Olsen.

Horsens Kommune er for øjeblikket i gang med at strømline og fremhæve de mest brugte digitale muligheder.

NemID vil også give adgang til masser af oplysninger på borger.dk, der er indgangen til hele det offentlige Danmark og på sundhed.dk.

eDag3 bliver i efteråret hjulpet på vej af nationale informationskampagner. Også lokalt bliver der gjort en masse for at informere borgerne i Horsens Kommune om de nye digitale muligheder.

Der er mange flere oplysninger om NemID på www.nemid.info.dk

Få mere at vide hos Syss Gejhede Olsen, Horsens Kommune på tlf. 76 29 42 06 / 20 68 39 28.


Vælg periode for nyheder
« 2011
seneste 2012
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori

Åbnings og telefontider

Mandag - Onsdag kl. 10.00-15.00
Torsdag kl. 10.00-17.00
Fredag kl. 10.00-13.00

Øvrige åbningstider

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens
Tlf. 76 29 29 29
horsens.kommune@horsens.dk 

CVR. 29 18 98 89
EAN-numre
Øvrige kontaktinformation