Budget 2010

Bredt budgetforlig i Horsens Kommune

07. september 2010
Kun Dansk Folkeparti står uden for budgetaftale for budgetårene 2011-2014

Efter få dages intense forhandlinger er der indgået et bredt budgetforlig i Horsens Kommune mellem Socialdemokraterne, Venstre, SF, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Kun Dansk Folkeparti står udenfor aftalen.

Aftalen om budget 2011 tager udgangspunkt i kravet om nulvækst i den offentlige sektor og ønsket om en god kassebeholdning og likviditet i Horsens Kommune.

De økonomiske rammer, der tidligere var fastlagt for budgetlægningen i Horsens Kommune, viderefører det kendte 2010-niveau - herunder ekstra penge til det voksende børnetal i dagtilbud og skoler, hvilket medfører en beskeden vækst i kommunens serviceramme i 2011.

Der er således ikke behov for egentlige budgetreduktioner i 2011. Til gengæld har en lang række uafviselige nye udgifter i Børne- og Skoleudvalget og Udvalget for Sundhed og Social Service samt mindre-indtægter på fire mio. kr. på byggesagsgebyrer betydet et krav om omprioritering indenfor den udmeldte budgetramme.

På grund af det særligt store udgiftspres på ældre- og handicapområdet udvides budgettet for Udvalget for Sundhed og Socialservice, og det betyder, at der i alt skal omprioriteres for 34,2 mio. kr. i forhold til budget 2010.

Det er blandt andet besluttet, at der næste år skal spares ca. 10,5 mio. kr. på administrative og tværgående områder ved at gennemføre effektiviseringer og omstillinger.

Byrådet førstebehandler budgettet i aften (tirsdag d. 7. september). Den endelige budgetvedtagelse (2. behandling) finder sted den 5. oktober.

Hele aftalen kan læses her:

Budgetaftale 2011 i Horsens Kommune mellem Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance

Vælg periode for nyheder
« 2011
seneste 2012
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori

Åbnings og telefontider

Mandag - Onsdag kl. 10.00-15.00
Torsdag kl. 10.00-17.00
Fredag kl. 10.00-13.00

Øvrige åbningstider

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens
Tlf. 76 29 29 29
horsens.kommune@horsens.dk 

CVR. 29 18 98 89
EAN-numre
Øvrige kontaktinformation