Teater Hund

Slaraffenland for teaterglade børn og unge

02. september 2010
Horsens Børneteaterfestival præsenterer en weekend med farverige, fjollede og fantastiske forestillinger, og der er stadig billetter at få til ungdomsteater.

Horsens Børneteaterfestival løber af stabelen den 17.-19. september, og der har været rift om billetterne. Da billettelefonen åbnede lørdag den 21. august var der nærmest telefonstorm, og billetterne til forestillingerne for de mindste blev revet væk i løbet af et par timer, mens der stadig er billetter tilbage til forestillinger for unge fra 13 år og op. 

Teaterforestillingerne foregår på forskellige spillesteder i midtbyen og er en kavalkade af vidt forskellige historier om guder, krig, kærlighed, fødselsdagsfester, sørejser osv. med både alvorlige, humoristiske og musikalske indgangsvinkler.
I år er der udover teaterforestillingerne også legeaktiviteter for børn og deres familier, - bl.a. et legeskab med et væld af udendørs instrumenter for børn og deres familier samt et telt med bObles tumledyr.
Weekenden er således et slaraffenland for børn og unge, der frit kan boltre sig i legen og fantasiens verden.

Billetter til alle forestillinger er gratis, men skal bestilles i forvejen, og både børn og voksne skal have billet. Billettelefonen, 7629 1212, har åbent mandag til torsdag fra kl. 9 til 13 til og med den 15. september.
Man kan desuden være heldig at få uafhentede billetter til de udsolgte forestillinger i billetudleveringen på Horsens Ny Teater i selve festivalweekenden. Se åbningstider på hjemmesiden: www.boerneteaterfestival.dk.

 

Læs mere om forestillingerne, programmet og praktiske informationer på hjemmesiden: www.boerneteaterfestival.dk.

 

Kontaktinformation:

Kontakt festivalkoordinator Stine Kamstrup Knudsen, tlf. 7629 2308 eller skk@horsens.dk for yderligere information.


Vælg periode for nyheder
« 2011
seneste 2012
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori

Åbnings og telefontider

Mandag - Onsdag kl. 10.00-15.00
Torsdag kl. 10.00-17.00
Fredag kl. 10.00-13.00

Øvrige åbningstider

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens
Tlf. 76 29 29 29
horsens.kommune@horsens.dk 

CVR. 29 18 98 89
EAN-numre
Øvrige kontaktinformation