
Rige muligheder for en aktiv familieferie i Horsens omegn.
Turister
Den gamle købstad Horsens byder på masser af turistoplevelser året rundt. Holmboe i Horsens, Krimimessen, Middelalderfestivalen, Børneteaterfestivalen og Julebyen er blot nogle af de årligt tilbagevendende begivenheder, som får Horsens til at sprudle af liv.
Ældgamle ruiner, klostre og herregårde fortæller dig en historie om livet engang, ligesom byens museer, gallerier og spillesteder åbner en verden fuld af kreativ nytænkning fra hverdagen i dag.
Tag på aktiv ferie i Horsens – her kan du boltre dig i tilbud som fx golf, sejlads, fiskning, surfing, ridning og bowling. Eller mærk aftenlivet på Horsens Ny Teater og Musikstedet, som præsenterer et alsidigt program af musik, show og teater.
Hele sommeren igennem skruer vi ekstra op for kulturen og omdanner hele midtbyens gadebillede til et stort, pulserende gadeteater fuld af gøgl og sjov for hele familien.
Vi byder alle velkommen til en gammel by fuld af nye oplevelser!