Vis emner under Forside
Indvielse af ny skøjtebane på Rådhustorvet. Foto: Hanne Nielsen
Indvielse af skøjtebanen på Rådhustorvet 2012. Foto: Hanne Nielsen

Når det er vinter, er der god mulighed for at løbe på skøjter i Horsens.

Skøjtebanen på Rådhustorvet

Den mobile skøjtebane vil være åben fra fredag den 27. november kl. 12 til og med februar måned 2016 - alt efter hvordan vejret er.

Banen, der er ca. 523 m2, ligger lige foran Horsens Rådhus på Rådhustorvet.

Den oplyses af store spots, som er tændt fra banens åbningstid til kl. 24.00 samt hyggelig belysning i træerne.  

I salgsbodens åbningstid vil der være mulighed for at leje skøjter og købe en kop varm kakao.

Boden vil blive drevet og betjent af horsensborgere med funktionsnedsættelse og åbningstid vil være : mandag-fredag kl. 12-18 / lørdag-søndag kl. 11-18. Foreløbige lukkedage for boden er 24.-26. + 31. december samt 1. januar.

Har du selv skøjter, kan banen stadig bruges, selvom boden har lukket - dog ikke, hvis banen er lukket på grund af tøvejr.   

Priser på skøjteleje i vinteren 2015/2016:      

Skøjter til både børn og voksne       40 kr.

Skøjteslibning pr. par                      50 kr.

Der er ca. 150 par skøjter til udlejning i varierende størrelser. Der kan ikke oplyses hvor mange par skøjter der er i hver størrelse. Betaling foregår med kontanter eller med Dankort.

Banens skøjter kan ikke bookes på forhånd, og skal være indleveret senest kl. 18 samme dag.

Skøjtebanen er lukket, mens den klargøres om formiddagen. Det vil ofte være i tidsrummet 7.00-9.00, men kan dog forekomme indtil kl. 12.

Når vejret er 7-10 grader og det regner, kan man godt regne med at banen ikke kan skøjtes på. Der vil da stå blankt vand på skøjtebanen. Fryser det derimod om natten og der er under 10 grader om dagen med tørt vejr, kan banen bruges. Ved kraftig snefald, bliver rydning af veje dog prioriteret før rydning af skøjtebanen.

Skøjtebanen køles fra en kompressor. Varmen fra denne genindvindes til Rådhusets varmeanlæg.

 

Skema over åbne/lukkede skøjtebaner og deres tilstand, opdateres løbende i skøjtesæsonen.

Rådhustorvet

Åben



Bygholm Park          

Lukket

Brædstrup

Lukket

Østbirk

Lukket


Generelt om skøjtebanerne i Horsens Kommune:

Banerne i Bygholm Park og Østbirk er begge baner som overrisles.

Skøjtebanen i Brædstrup er et naturligt vådområde.

Se på skema ovenfor om banerne er åbne.

Der kan godt ligge lidt sne på de naturlige skøjtebaner. Det er kun skøjtebanen på Rådhustorvet og i Bygholm Park, som fejes af Horsens Kommune

Som regel er en bane åben når den er fejet og/eller der er lys på den om aftenen.

Gå ikke ud på de naturlige skøjtebaner når de ikke er åbne – det kan ødelægge isen for de næste, der gerne vil løbe på skøjter, og gi´ våde sokker eller værre….

Færdsel på banerne sker på eget ansvar.



Beskrivelse af de naturlige skøjtebaner samt placering på kort  

Skøjtebanen i Bygholm Park, Horsens

En ca. 10.000 m2 stor skøjtebane i bynære Bygholm Park. Adgang fra p- pladsen ved hotellet eller fra Schüttesvej 

Skøjtebanen i Brædstrup

En ca. 1500 m2 stor skøjtebane i den kommunale del af Ring Skov. Adgang fra Skovvejen eller naturstien ad skovstier.

Skøjtebanen i Østbirk

En ca. 500 m2 overrislet boldbane i Digterparken.

 

 

 

 

 


Indholdsansvarlig Helle Kühnel  Nielsen, tehkn@horsens.dk