
Sidste torsdag i oktober er det dansk musiklivs store festdag - Spil Dansk Dagen. Dagen fejres hvert år over hele landet og Horsens spiller med.
Horsens Kommune er udnævnt til Spil Dansk Kommune af Spil Dansk-sekretariatet . Med titlen følger en række arrangementer og andre "musikalske gaver".
Følg med på www.spildansk.dk/horsens hvor man også kan tilmelde sit eget Spil Dansk-arrangement. Næste Spil Dansk Dag er d. 25. oktober 2012.
Om Spil Dansk Dagen:
Spil Dansk Dagen skal samle den danske befolkning på tværs af alle skel gennem den danske musik og være en drivkraft for et øget fokus på - og interesse for - dansk musik, også resten af året.
KODA er hovedarrangør af Spil Dansk Dagen og det er her sekretariatet ligger. Samtidig er en lang række af Danmarks største musik- og kulturorganisationer med til at arrangere dagen.
Formålet med dagen er at sætte fokus på dansk musik - musik skabt og produceret af danske musikere, komponister og sangskrivere.