Kultur og Fritid
Horsens satser på kulturen. Derfor byder vi på en bred vifte af arrangementer, festivaler og daglige fritidstilbud.
Der er kulturoplevelser både til dig, der er vild med musik, kunst og teater, til kunstnere i alle aldre, som ikke kan nøjes med at se og høre. Horsens Kommune har et varieret udbud af aktiviteter indenfor såvel musik, teater og kunst som idræt og fritidsliv.
I løbet af året lægger Horsens gader til en stribe sjove, spændende events og meget forskellige festivaler. Dem kan du tilsammen med de daglige aktiviteter på kulturområdet finde meget mere information om her på siden.
FORVALTNING AF KULTUROMRÅDET
Kulturafdelingen har ansvaret for information og vejledning inden for kultur- og fritidsområdet og for driften af de kommunale kulturinstitutioner og fritidscentre.
Vi arbejder med at udvikle kultur- og fritidstilbudene i Horsens Kommune sammen med lokale foreninger, institutioner og erhvervsliv.
Det er også vores opgave at forvalte tilskud til kulturelle formål og til fritidsaktiviteter, som hører under Folkeoplysningsloven.
Kulturafdelingen er sekretariat for Kulturudvalget og for Folkeoplysningsudvalget.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til sager, der hører under Kulturafdelingen.