layoutelementlayoutelement
 
Foto: En gammel og ung hånd der holder hinanden Fotograf: Horsens Kommune

Vital Horsens - Centrum for Sundhed og Træning 

Et nyt og selvstændigt genoptræningstilbud – Vital Horsens – Centrum for Sundhed og Træning – starter 1. juni 2013.

 
Tilbuddet skal sikre borgerne hurtig og effektiv genoptræning. Målgruppen er borgere, der visiteres til genoptræning, for eksempel efter sygehusbehandling/ophold, borgere med kroniske sygdomme samt borgere der modtager forebyggende hjemmebesøg eller skal genoptrænes efter en erhvervet hjerneskade.

- Ved at samle indsatsen ét sted gør vi arbejdsgangen mere enkel og overskuelig. Det betyder, at der bliver endnu mere tid til den enkelte borger. Samtidig sikrer vi, at borgerne fra starten får tilbudt den rigtige form for genoptræning, fortæller ældre- og sundhedschef Tage Carlsen, Horsens Kommune.

Ud over lederen vil to straks koordinatorer være tilknyttet det nye tilbud. De skal sørge for en hurtig, smidig og tværfaglig udredning og på den baggrund ved behov sammensætte det rette hold af fag personer inden for vidt forskellige områder som for eksempel hjemmesygeplejen, fysioterapi, sagsbehandlere, neuropsykologer, Jobcentret m.m.

Alt sammen med det formål at gøre borgeren klar til så hurtigt som muligt at genoptage en meningsfyldt hverdag.
Hver enkelt borger får desuden tildelt en kontaktperson, som kan støtte ham/hende undervejs i forløbet.

Ifølge Tage Carlsen er borgernes egne ressourcer omdrejningspunktet for al genoptræning i det nye tilbud:
- Borgernes ønsker og drømme er i fokus. Vores opgave som fag personer er udelukkende at skabe et effektivt, sammenhængende og koordineret forløb på tværs af fagområder.
Det står borgerne frit for at henvende sig angående tilbuddet og få vurderet, om de opfylder behovet for træning- og rehabilitering. 


Vi vil gerne understøtte borgere i et godt og aktivt liv se vores film her


Et § 83a forløb i Horsens Kommune


For yderligere oplysninger kontakt

Institutionsnavn

Vital Horsens - Centrum for Sundhed og Træning

Langmarksvej 85G, indgang vest
8700 Horsens
Sundhedscenterleder: Anne Sloth-Egholm
Tlf: 7629 2800

 
E-mail: vitalhorsens@horsens.dk  

 

Åbningstider:

Strakskoordination, tlf. 7629 3803

Åbningstider mandag - fredag: 8:00 - 9:00

E-mail : strakskoordination@horsens.dk