layoutelementlayoutelement
Horsens Kommune

Erhvervssamarbejder

Vækstforum i Region Midtjylland

Vækstforum for Region Midtjylland er et stærkt partnerskab mellem kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner og regionen.

Vækstforums opgaver er:

  • at overvåge udviklingen i regionen og
  • at udforme strategi og handlingsplaner for, hvordan der kan arbejdes for vækst og udvikling i Region Midtjylland.

Den korte udgave af Erhvervsudviklingsstrategien og Handlingsplanen kan læses her.

Vækstforum har valgt at fokusere på Uddannelse og kompetenceudvikling, Innovation og forskning og iværksætteri, hvor der bliver iværksat en række initiativer.

Initiativerne vil understøtte de tre MEGAsatsninger:

  • Energi og miljø
  • Sundhed og erhverv
  • Fødevarer

MEGAsatsningerne tager udgangspunkt i Region Midtjyllands styrkepositioner og skal være med til at sikre balancen i regionen.

Læs mere om Vækstforum

Væksthus Midtjylland

Kommunerne har i hver region etableret et væksthus, der varetager den regionale erhvervsservice, støtte til iværksættere m.v.

Væksthus Midtjylland er en erhvervsdrivende fond der tilbyder sparring til iværksættere og virksomheder med ambitioner.

Væksthus Midtjylland tilbyder gratis og uvildig sparring

De henvender sig til iværksættere og virksomheder, der fx vil opdyrke nye markeder, udvikle nye produkter, ansætte flere medarbejdere og skabe større indtjening. De afklarer iværksætterens/ virksomhedens behov og sikrer gratis og målrettet vejledning, der hjælper dig videre.

Væksthus Midtjylland indgår i tæt samarbejde med de lokale erhvervskontorer i region Midtjylland, for at give den bedst mulige støtte til at udvikle virksomheder.


Midtjysk EU kontor i Bruxelles

Central Denmark EU Office er Midtjyllands EU-kontor. Kontoret kaldes også bare Central Denmark. Bag Central Denmark står de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland.

Central Denmark er etableret per 1. januar 2007 og samarbejder med aktører fra hele Midtjylland.

Formålet er at sikre borgere, virksomheder og institutioner i Midtjylland størst muligt udbytte af det europæiske samarbejde. Det gøres ved at formidle information, skabe netværk og partnerskaber, bidrage til internationalisering og kompetenceudvikling samt ved at medvirke til at skabe de bedste internationale rammebetingelser for øget vækst og konkurrencedygtighed i regionen.

Læs mere om Region Midts EU kontor i Bruxelles

Kommune Kontakt Rådet, KKR Midtjylland

KKR Midtjylland er et af de fem kommunekontaktråd (KKR), der er etableret som det regionale led i KL’s organisation. I KKR Midtjylland mødes borgmestrene og andre politikere fra de 19 kommuner i Region Midtjylland for at drøfte, fastsætte fælles linjer og koordinere kommunernes regionalpolitiske indsats.

Læs mere om KKR Midtjylland


Indholdsansvarlig Jesper Bøje, jkb@horsens.dk  
 
Download Adobe Reader
Tryk på ikonet for at hente Adobe Acrobat Reader hvis du ikke kan åbne publikationerne her på siden.  


Horsens Kommunes byvåben
Horsens Kommune • Rådhustorvet 4
8700 Horsens • Tlf. 7629 2929
CVR-nummer: 29189889
horsens.kommune@horsens.dk