Erhvervsrådet
Horsens Erhvervsråd er en medlemsforening med to fokusområder:
- At være katalysator for udvikling og innovation i virksomhederne
- At tiltrække og servicere turister (Erhvervsrådet driver Turistbureauet på Søndergade)
Ved et medlemskab opnår iværksættere og virksomheder en lang række fordele. Her er adgang til et meget stort netværk, som omfatter mere end 600 af områdets virksomheder. Herudover er der adgang til viden og samarbejdspartnere i hele Danmark, der kan bidrage til at skabe vækst og udvikling i din virksomhed. Der er mulighed for deltagelse i ca. 30 medlemsaarrangementer om året, månedlige nyhedsbreve med lokalt og fagligt erhvervsstof samt rådgivning og informationsservice.
I kraft af et tæt samarbejde med Væksthus Midtjylland, er der særlige muligheder for virksomheder med vækstambitioner. Mulighederne indebærer bl.a. specialiseret vejledning samt eventuelt tilskud til køb af viden til din virksomhed.