Klinisk undervisning i fysioterapi

Den kliniske undervisning i Fysioterapi har sit udgangspunkt i Lindehøj Træningscenter.

De fysioterapeutstuderende løser opgaver indenfor følgende områder:

Genoptræning efter Sundhedsloven
Dagrehabilitering efter Serviceloven
Træning i borgerens eget hjem/nærmiljø efter Serviceloven
Bassinhold

Genoptræning efter Sundhedsloven : Borgere med genoptræningsplan fra et sygehus tilbydes almen træning, dels på Lindehøj Træningscenter dels i borgerens eget hjem. Vi modtager genoptræningsplaner fra både private og offentlige sygehuse.
Målgruppen er børn og voksne.

Dagrehabilitering efter Serviceloven : Visiterede borgere tilbydes genoptræning og rehabilitering på Lindehøj Træningscenter.
De studerende bliver tilknyttet et af Dagrehabiliteringsholdene og bliver ansvarlig for én af de ca. 6 tilknyttede brugere på holdet.
Til hvert Dagrehabiliteringshold er der tilknyttet et team, som består af fysioterapeut, ergoterapeut og social- og sundhedsassistent. Den fysioterapeutstuderende er en del af teamet sammen med en ergoterapeutstuderende.

Træning i borgerens eget hjem/nærmiljø efter Serviceloven : Visiterede borgere tilbydes træning i eget hjem/nærmiljø.

Serviceloven retter sig mod voksne borgere (+18 år).

Bassinhold : Vi har varmtvandsbassin, hvor de fysioterapeutstuderende sammen med klinisk underviser har holdtræning for selvhjulpne borgere. Der kan også aftales individuelle træningsforløb i bassinet.

Typiske diagnoser : Genoptræning efter brud og alloplastikker, apopleksi, hjerte-karsygdomme, opererede rygpatienter, patienter med smertetilstande, osteoporose, følger efter inaktivitetsperioder.

De fysioterapeutstuderende kommer i forløb af 2 - 10 ugers varighed fordelt på hele året. Horsens Kommune har aftale om 3 fysioterapeutstuderende pr. modul. Dvs. at vi modtager ca. 18 fysioterapeutstuderende om året.

Der er kontor med 2 computere til rådighed for de fysioterapeutstuderende og klinisk underviser.

Se for yderligere information vedrørende det kliniske undervisningssted på Studienettet. Information om Fysioterapeutuddannelsen: www.viauc.dk


Indholdsansvarlig Charlotte Panduro, sscp@horsens.dk  

Åbnings og telefontider

Mandag - Onsdag kl. 10.00-15.00
Torsdag kl. 10.00-17.00
Fredag kl. 10.00-13.00

Øvrige åbningstider

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens
Tlf. 76 29 29 29
horsens.kommune@horsens.dk 

CVR. 29 18 98 89
EAN-numre
Øvrige kontaktinformation