Dagcenter Lindehøj

 

 

Dagcenter Lindehøj er etableret i henhold til Servicelovens §79 og er en del af Trænings- og Rehabiliteringsenheden i Horsens Kommune.

Dagcentrets mission:
- Dagcentret er et forebyggende tiltag til borgere med forskellige, primært psyko-sociale,
  problemstillinger, og skal hindre mere indgribende tilbud, f.eks. daghjem, plejehjem og
  massiv døgnpleje.
- Dagcentertilbuddet skal være medvirkende til, at borgeren holder/øger sin funktionsevne,
  samt skabe mulighed for en oplevet, øget mestringsevne på krops-, aktivitets- og
  deltagelsesniveau.

Dagcentrets vision:
- Vi vil være landets bedste visiterede dagcenter for brugere og medarbejdere.
- Vi vil vægte brugernes aktive deltagelse via en forståelig struktur og meningsfulde rammer.
- Vi vil være et trygt og dynamisk sted med klare rammer, hvor der opleves et 
  sammenhængende og struktureret aktivitetstilbud.
- Vi vil skabe sammenhæng mellem det gode liv i dagcentret og brugerens liv derhjemme, samt
  være netværksdannende.
- Vi vil sikre rummelighed og udfordringer for alle aldre, hvor det enkelte individ bliver set,
  hørt og anerkendt.
- Vi vil være netværksskabende, så ensomhed undgås, og isolation modvirkes.
- Vi vil sikre kvalitet med høj brugerinddragelse og høj faglig og professionel kvalitet.
- Vi vil, at alle skal have en individuel handleplan.

Det er visitator i Myndighedsafdelingen (tlf. 7629 3866), der visiterer til Dagcentret. Taksten pr. dagcenterdag er p.t. 37,00 kr. inklusiv transport.  Hertil kommer udgifter til forplejning.
I Dagcentret er ansat 1 aktivitetsmedarbejder og 1 ergoterapeut. Vi kan kontaktes på tlf. 7629 3773.

En dag i Dagcentret kan bl.a. indeholde sang, gymnastik, kortspil, gåture, køretur, bagning, dart, petanque, selvtræning (kl. 11-11.30), ligesom vi deltager i "husets" arrangementer. Vi lægger stor vægt på det sociale samvær.

For yderligere information om dagcentret, se pjece.


Indholdsansvarlig Charlotte Panduro, sscp@horsens.dk  

Åbnings og telefontider

Mandag - Onsdag kl. 10.00-15.00
Torsdag kl. 10.00-17.00
Fredag kl. 10.00-13.00

Øvrige åbningstider

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens
Tlf. 76 29 29 29
horsens.kommune@horsens.dk 

CVR. 29 18 98 89
EAN-numre
Øvrige kontaktinformation