Grønt Råd

Det Grønne Råd er et forum for dialog mellem de ”grønne” interesseorganisationer og erhvervsorganisationer med tilknytning til det åbne land i Horsens Kommune.

Mål med dette forum er at styrke samarbejdet om naturbevaring, naturgenopretning, formidling og friluftsliv i det åbne land og arbejde for en bæredygtig helhedsorienteret beskyttelse og benyttelse af natur og landskab.

Organisationer og institutioner, der er repræsenteret i Det Grønne Råd er:

DN - Danmarks Naturfredningsforenings lokale organisation, DOF - Dansk Ornitologisk Forenings lokale organisation, Friluftsrådet i Horsens, Horsens Ren Fjord, Horsens og Omegns Sportsfiskerforening, Dansk Skovforenings lokale kreds, Danmarks Jægerforbunds lokale kreds, Skovdyrkerforeningen i Østjylland, Plantningslauget i Horsens område, Landbo Øst, LRØ, Horsens Erhvervsråd, Turistforeningen i Horsens, Landsbyrådet i Horsens Kommune, Horsens Kommunes Naturvejledning, Skov- og Naturstyrelsen - Søhøjlandet og Miljøcentret i Århus

Formand for Grønt Råd er udvalgsformand for Horsens Kommunes Teknik og Miljøudvalg, Hans Bang Hansen.

Rådets sekretær er biolog Frida Franko-Dossar, Naturområdet i Horsens Kommune, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens - tlf. 7629 2511, mail: ffd@horsens.dk

Det Grønne Råds opgaver er:

· fremlæggelse og drøftelse af ideer til natur- og miljøprojekter med henblik på inspiration, samarbejde, fundraising og bredest mulig forankring af arbejdet bl.a. gennem borgerinddragelse

· iværksættelse af samarbejdsprojekter om miljø- og naturforbedrende tiltag på landbrug og i skovbrug

· drøftelse af planlægningsopgaver i det åbne land

· drøftelse af friluftsliv og turisme i det åbne land og i relation til vandløb, søer og kystområder

· orientering om nye lovområder og deres implementering inden for natur- og miljøområdet

Rådets arbejdsform er:

· møder, minimum 2 om året

· ekskursioner, 1 om året

· ad hoc underudvalg, der arbejder med bestemte temaer

 


Indholdsansvarlig Jonna Hansen, jh@horsens.dk  

Åbnings og telefontider

Mandag - Onsdag kl. 10.00-15.00
Torsdag kl. 10.00-17.00
Fredag kl. 10.00-13.00
Øvrige åbningstider

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens
Tlf. 76 29 29 29
horsens.kommune@horsens.dk 

CVR. 29 18 98 89
EAN-numre
Øvrige kontaktinformation