Handicaprådet består af 5 medlemmer udpeget af handicaporganisationerne i Horsens Kommune samt 5 medlemmer udpeget af Horsens Byråd.
Handicaprådets formål er at varetage de handicappedes integrering i det fysiske og psykiske miljø ved blandt andet at sikre information, tilgængelighed og sikkerhed for handicappede samt fysisk og psykisk svage personer.
Handicaprådets formål er desuden at varetage de handicappede og fysisk og psykisk svage borgeres interesser i alle forhold.
Handicaprådet rådgiver Byrådet i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer.
Byrådet hører Handicaprådet i forhold til initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Handicaprådet virksomhed omfatter således spørgsmål, der går på tværs af sektorer.
Handicaprådets opgaver er blandt andet:
• at følge, vurdere, kommentere og forbedre udviklingen vedrørende såvel voksne som handicappede børn og unges forhold.
• at medvirke med ideer og forslag til en positiv udvikling i forhold til handicappede.
• at bidrage til samarbejde og dialog mellem handicappede og Horsens Kommune.
• at rådgive om spørgsmål i forhold til handicappedes integration/fastholdelse på arbejdsmarkedet.
Læs her: Årsberetning for Handicaprådet 2010
Læs her: Horsens Kommunes Handicappolitik 2011-2014
Handicaprådets sammensætning og kontaktinformationen kan ses her