Hvad skal du og din virksomhed være opmærksom på?
- at kommunen skal orienteres, hvis du som selvstændig erhvervsdrivende har genoptaget arbejdet efter en sygemelding
- at de angivne sygeperioder er korrekte, når du søger om sygedagpengerefusion til dig selv eller dine ansatte
- at ansatte (fra udlandet) skal have et registreringsbevis (arbejdstilladelse), inden de starter i jobbet, se www.nyidanmark.dk for yderligere information
- at løn og lønsedler er korrekte, herunder indberettet til E-indkomstregistret, se www.skat.dk for yderligere information
- at regnskabsmæssige krav overholdes
- at ansatte ikke uretmæssigt modtager offentlig forsørgerydelse
Hvis du er i tvivl, så er Horsens Kommune selvfølgelig behjælpelig med at afklare din situation.
Hvad kan der ske, når kommunen undersøger en sag?
Horsens Kommune kan:
- foretage uanmeldt virksomhedskontrol
- pålægge virksomheden at føre logbog
- udveksle oplysninger med SKAT og Politi
- hyre en ekstern revisor på skatteyders regning
- kræve tilbagebetaling af sociale ydelser, som den pågældende ikke har været berettiget til
- beslutte at melde sagen til politiet
Hvis du har mistanke om noget
Har du mistanke om socialt bedrageri, bør du henvende dig til Kontrolgruppen. Alle henvendelser - også anonyme - tages alvorligt og undersøges grundigt.
Men du kan sende et brev eller ringe til Horsens Kommune på tlf. 76 29 29 29.
Hvis du vælger at anmelde anonymt, må du ikke oplyse dit navn, adresse eller lignende.
Der er ingen krav til, hvordan en anmeldelse skal udfyldes. Ud over oplysning om hvem anmeldelsen drejer sig om, kan den f.eks. indeholde
- oplysninger om, hvilken form for socialt bedrageri du har mistanke om
- oplysninger om, hvorfor du tror, at der er tale om socialt bedrageri
- adresse på den, du har mistanke til
- andre oplysninger, som kan være relevante for sagens oplysning
Som anmelder er du ikke part i sagen, jf. forvaltningsloven, og kan derfor ikke få at vide, hvad der sker videre i sagen.
Hvis du vælger at sende en anmeldelse pr. brev skal du sende den til:
Horsens Kommune
BorgerService
Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Att. Kontrolgruppen