Socialt bedrageri (borgere)

Hvad skal du gøre?

Du har pligt til at kontakte kommunen, hvis du er i tvivl om du har ret til de ydelser, du modtager. Det er nemlig kun dig selv, der reelt kan vide, om dine forhold er blevet ændret.

Det er vigtigt, at kommunen får besked om ændringer i dine personlige forhold. Det kan f.eks. være din adresse til folkeregistret, som skal være den adresse, hvor du faktisk opholder dig, eller det kan være ændringer i dine økonomiske forhold.

Hvis du er i tvivl, så er Horsens Kommune selvfølgelig behjælpelig med at afklare din situation.

Hvornår er du reelt enlig?

Hovedreglen er, at du betragtes som værende reelt enlig, når du ikke lever i et ægteskab eller i et ægteskabslignende forhold.

Ægteskabslignende forhold er for eksempel:

  • Samliv på trods af forskellige adresser
  • Når parterne har samme bopæl
  • Når man har fælles økonomi
  • Når parterne yder kontante bidrag til den fælles husførelse
  • Når parterne bidrager til den fælles praktiske husførelse
  • Når man helt eller delvis forsørges af den anden part

Hvornår skal du give kommunen oplysninger?

Som borger i Horsens Kommune har du pligt til at opgive korrekte oplysninger til folkeregistret, og som modtager af offentlige ydelser har du ligeledes oplysningspligt. Det gælder alle sociale ydelser – men du skal være særligt opmærksom på følgende:

Kontanthjælp

  • Ved ændringer i husstandens sammensætning
  • Ved ændringer i samlivsforhold
  • Ved ændringer i økonomiske forhold
  • Ved ændringer i formueforhold – f.eks. arv
  • Ved ændringer i arbejdsforhold

Sygedagpenge

  • Ved raskmelding eller genoptagelse af arbejdet
  • Ved delvis genoptagelse af arbejdet

Førtidspension eller folkepension

  • Ved ændringer i samlivsforhold
  • Ved ændringer i indkomst
  • Ved ændringer i formueforhold – f.eks. arv, salg af ejendom

Boligsikring eller boligydelse

  • Ved ændringer i indkomst – og formueforhold i husstanden – husk også børns indtægt
  • Ved ændringer i udgiften til boligen
  • Ved ændringer i husstandens sammensætning

Børnetilskud

  • Hvis du bliver enlig, eller ikke længere er enlig
  • Hvis barnet ikke længere bor hos dig
  • Hvis du begynder at modtage pension (førtidspension efter gl. regler eller folkepension)
  • Hvis du modtager særligt børnetilskud, og der sker ændringer i dine indkomstforhold

Underholdsbidrag

  • Hvis du modtager bidrag og flytter sammen med bidragspligtig
  • Hvis du modtager bidrag og barnet ikke længere bor hos dig
  • Hvis du betaler bidrag og begynder at modtage folkepension
  • Hvis du betaler bidrag og begynder at modtage kontanthjælp
  • Hvis Statsforvaltningen ændrer din bidragsafgørelse

Økonomisk friplads

  • Ved ændringer i husstandens sammensætning
  • Ved ændringer i husstandens indkomst

KONTAKT KOMMUNEN HVIS DU ER I TVIVL

Hvad kan der ske, hvis du ikke overholder din oplysningspligt?

  • Horsens Kommune stopper udbetalingen af sociale ydelser i henhold til gældende regler
  • Horsens Kommune kræver tilbagebetaling af sociale ydelser, som du ikke har været berettiget til
  • Horsens Kommune kan beslutte at melde sagen til politiet

Hvis du har mistanke om socialt bedrageri?

Har du mistanke om socialt bedrageri, bør du henvende dig til Kontrolgruppen. Alle henvendelser – også anonyme - tages alvorligt og undersøges grundigt. Du kan sende et brev eller ringe til Horsens Kommune på tlf. 76 29 29 29.

Hvis du vælger at anmelde anonymt, må du ikke oplyse dit navn, adresse eller lignende.

Der er ingen krav til, hvordan en anmeldelse skal se ud. Ud over oplysning om, hvem anmeldelsen drejer sig om, kan den f.eks. indeholde

  • oplysninger om, hvilken form for socialt bedrageri du har mistanke om
  • oplysninger om, hvorfor du tror, at der er tale om socialt bedrageri
  • navn og adresse på den, du har mistanke til
  • andre oplysninger, som kan være relevante for sagens oplysning

Som anmelder er du ikke part i sagen, jf. forvaltningsloven, og kan derfor ikke få at vide, hvad der sker videre i sagen.

Hvis du vælger at sende en anmeldelse pr. brev, skal du sende den til:

Horsens Kommune
BorgerService
Rådhustorvet 4
8700 Horsens

Att. Kontrolgruppen


Indholdsansvarlig Flemming Hartmann, skfl@horsens.dk  

Åbnings og telefontider

Mandag - Onsdag kl. 10.00-15.00
Torsdag kl. 10.00-17.00
Fredag kl. 10.00-13.00

Øvrige åbningstider

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens
Tlf. 76 29 29 29
horsens.kommune@horsens.dk 

CVR. 29 18 98 89
EAN-numre
Øvrige kontaktinformation