Almene boliger - støttet boligbyggeri

Det støttede byggeri opføres som udgangspunkt for at sikre den brede del af befolkningen boliger til en husleje, som den kan betale. Dette betyder, at der gennem tiderne har været ydet offentlig støtte til byggeriets opførelse. Når der ydes offentlig støtte, har der fra politisk side været stillet krav om, at byggeriet blev underkastet et offentligt tilsyn.

Horsens Kommune fører i dag tilsyn med 18 boligorganisationer, som har over 6.000 boliger i Horsens Kommune. Derudover har Byrådet i 2010 givet tilsagn til opførelse af godt 650 nye almene boliger.

Tilsynet med støttet byggeri er organisatorisk placeret i Juridisk Afdeling. Der føres tilsyn med almene boligorganisationer samt selvejende institutioner (primært ungdomsboliger).

Tilsynet med det støttede byggeri omfatter dels et tilsyn med opførelse af støttet nybyggeri og renoveringer dels et tilsyn med driften af byggeriet. Kommunen fører ikke tilsyn med andelsboliger.

Det kommunale tilsyn træder i princippet i funktion, når der tages initiativ til opførelse af nyt støttet byggeri, som følges op af et tilsagn om støtte til opførelse af støttet boligbyggeri. Allerede inden tilsagnet har kommunen en afgørende indflydelse på projektets indhold og udformning. Dette gælder både den fysiske og den økonomiske udformning af det konkrete projekt. Byrådet har i 2010 givet tilsagn til opførelse af godt 650 nye almene boliger. Disse regnes med at være indflytningsklar i løbet af 2011/2012.

Nedenfor findes der en liste over boligorganisationerne som ejer og udlejer almene boliger i Horsens Kommune.

Opstilling over alle boligorganisationer med telefonnumre og e-mailadresse

Samtidig findes der en landsdækkende webportal for den almene sektor. Her er det muligt at søge blandt alle landets 550.000 almene boliger ud fra en række søgekriterier.

www.danmarkbolig.dk 

Tilsyn med driften

Det kommunale tilsyn med driften af støttet byggeri omfatter såvel alment byggeri (omfattet af almenboligloven og almenlejeloven) som støttet byggeri, der ikke er alment (omfattet af boligbyggeriloven, ældreboligloven og lejeloven). De almene boliger tilhører boligorganisationer, almene boliginstitutioner, kommuner og regioner.

For almene boligorganisationer gælder, at tilsynet er dialogbaseret. Det er et lovmæssigt krav om, at der skal føres en styringsdialog i form af regelmæssige møder om boligorganisationens virksomhed, herunder om udviklingen i de enkelte boligområder.

Horsens Kommune har valgt, at afholde et årligt fællesmøde med alle boligorganisationer med hjemsted i kommunen. Derudover afholdes der også et årligt dialogmøde med den enkelte boligorganisation.

Beslutningsreferater fra de gennemførte dialogmøder bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside, jf. § 164, stk. 2 i almenboligloven.

Styringsdialog

Referat af fællesmøde den 21. juni 2011 vedrørende styringsdialog

Referat af fællesmøde den 22. juni 2011 vedrørende styringsdialog

Beslutningsreferat fra dialogmøde med Andelsboligforening Torsted Vest

Beslutningsreferat fra dialogmøde med Andelsboligforening Odinsgaard

Beslutningsreferat fra dialogmøde med Midtjysk Boligselskab

Beslutningsreferat fra dialogmøde med Lejerbo

Beslutningsreferat fra dialogmøde med Hærvejens Boligforening

Beslutningsreferat fra dialogmøde med Boligforening Hovedgård

Beslutningsreferat fra dialogmøde med Horsens Sociale Boligselskab

Beslutningsreferat fra dialogmøde med Horsens Andelsboligforening

Beslutningsreferat fra dialogmøde med Boligselskabet Boulevardgården

Beslutningsreferat fra dialogmøde med Andelsboligforeningen Beringsgård

Beslutningsreferat fra dialogmøde med Arbejdernes Andelsboligforening

Økonomiudvalgs beslutningsprotokol fra d. 6. december 2011

Udlejning

Familieboliger

Hovedprincippet for udlejning af almene familieboliger i det almene byggeri er ventelisteprincippet, som indebærer, at den person/husstand, der står øverst på ventelisten, først kommer i betragtning til den pågældende ledige bolig. Boligorganisationen og kommunen kan aftale, at børnefamilier har fortrinsret til boliger med tre eller flere rum.

Kommunen kan kræve, at op til hver fjerde ledige lejlighed stilles til rådighed for kommunen til løsning af boligsociale opgaver.

Ældreboliger

Ældeboliger udlejes altid efter anvisning og på grundlag af en behovsvurdering, og der findes ingen former for ventelister af den type, som er omtalt ovenfor under familieboliger. Den kommunale anvisningsret kan ikke ændres ved en kommunal beslutning, men udelukkende ved en aftale med bygningens ejer.

Ungdomsboliger

Udlejningen af almene ungdomsboliger kan ske til den berettigede personkreds, som er unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov. Dette gælder for almene ungdomsboliger.

Udlejning efter særlige kriterier

Kommunens tilsynsopgave med udlejning ligger som udgangspunkt i at sikre, at boligorganisationernes eller den almene boliginstitutions administration følger de fastsatte regler for udlejning. For at sikre, at udlejningen sker til den personkreds, som byggeriet er tiltænkt, er der fastsat meget detaljerede regler om udlejning i almenboliglovens kapitel 4 m.v.

Kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation kan indgå en aftale om, at de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres af kommunalbestyrelsen, jf. § 60 i almenboligloven. Aftalen tages op til revision senest 4 år efter aftalens indgåelse.

Horsens Kommune har med hjemmel i almenboliglovens § 60 givet tilladelse til Andelsboligforeningen Odinsgaard, afd. 10, Chr. M. Østergårdsvej 1A og afd. 13, Hybenvej 131 og 133, sker udlejning af 100 % af de ledige boliger på baggrund af særlige kriterier. Aftalen om udlejning efter særlige kriterier findes i nedenstående link.

Forlængelse af aftale om udlejning med Andelsboligforeningen Odinsgaard


Indholdsansvarlig Andreas Forrer, anfo@horsens.dk  

Åbnings og telefontider

Mandag - Onsdag kl. 10.00-15.00
Torsdag kl. 10.00-17.00
Fredag kl. 10.00-13.00

Øvrige åbningstider

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens
Tlf. 76 29 29 29
horsens.kommune@horsens.dk 

CVR. 29 18 98 89
EAN-numre
Øvrige kontaktinformation