Betalingsvedtægt for byggesagsbehandling

Horsens Byråd har vedtaget, at gebyret for behandling af byggesager skal beregnes efter medgået tid på den enkelte sag.

Gebyret er fastsat i overensstemmelse med kap. 1.12 i Bygnings­reglement 2010 (BR10) og efter § 28 i Bo­lig­ministeriets lov­bekendt­gørelse nr. 452 af 24. juni 1998 (bekendtgørelse af byggelov).

Nærværende bestemmelse træder i kraft pr. 1. januar 2012 og erstatter herefter tidligere vedtagne gebyrvedtægter.

Gebyr
Pr. 1. januar 2012 opkræves følgende gebyrer for byggesagsbehandling:

Der opkræves et opstartsgebyr på kr. 1.432 for ansøgninger efter kategori
1-4, jf. BR 10 kap 1.12 stk. 4.

Der opkræves et opstartsgebyr på kr. 1.790 for ansøgninger efter kategori
5,­ jf. BR 10 kap 1.12 stk. 4.

Herudover opkræves der kr. 716 pr. time.

Gebyret er ikke omfattet af lov om merværdiafgift.

Der opkræves gebyr for afgørelser til byggearbejder, der er omfattet af bygge­lovens § 2.

Gebyret opkræves for følgende afgørelser:

-        Tilladelse ved anmeldelser

-        Byggetilladelser

-        Nedrivningstilladelser

-        Dispensationer, uden tilhørende byggeansøgning/-anmeldelse

-        Principgodkendelser, hvor der foretages en egentlig sags­be­hand­ling.

Det er Horsens Kommunes hensigt, at byggesagsgebyret skal afspejle kom­munens omkostninger til sagsbehandling, herunder tidsforbruget.

Bygherre har dermed selv indflydelse på gebyrets størrelse, idet en vel­belyst ansøgning - i tegninger og beskrivelse - kræver mindre tids­forbrug hos bygge­sagsbehandleren.

Opkrævning

Gebyret forfalder til betaling, når byggetilladelsen meddeles eller ved an­meldelsen. Byrådet kan tilbageholde tilladelsen, indtil gebyret er betalt.

 Regningen for gebyret tilstiles ejendommens ejer.

 Forfaldent gebyr kan ikke refunderes.


Indholdsansvarlig Helle Mølgaard  Sørensen, tehms@horsens.dk  

Åbnings og telefontider

Mandag - Onsdag kl. 10.00-15.00
Torsdag kl. 10.00-17.00
Fredag kl. 10.00-13.00

Øvrige åbningstider

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens
Tlf. 76 29 29 29
horsens.kommune@horsens.dk 

CVR. 29 18 98 89
EAN-numre
Øvrige kontaktinformation