I følge færdselsloven skal du, for at køre på knallert, være fyldt 16 år og have et knallertbevis/-kørekort.
Dette får du, når du på tilfredsstillende måde har gennemgået Ungdomsskolens knallertkursus, som varer 27 timer fordelt over 9 uger inkl. 3 timers førstehjælpsundervisning. Undervisningen er gratis. Ungdomsskolen opkræver kr. 200 til dækning af knallertbevis og undervisningsmateriale. Beløbet skal betales til knallertlæreren. Du vil så automatisk få beviset tilsendt, når du fylder 16 år.
Selvom du måske ikke har tænkt dig at anskaffe en knallert, er det en meget god idé at gennemgå dette kursus. I tilfælde af at du låner en andens knallert, skal du nemlig have dette bevis, for det er dig, der er ansvarlig.
Hvis knallertkørekortet bliver væk, kan der udstedes et midlertidigt kørekort ved henvendelse til Ungdomsskolens kontor. Et nyt bevis koster kr. 100.
Særlige tilbud til unge på efterskole / sent tilflyttede unge:
Horsens Ungdomsskole arrangerer særlige kurser i efterårsferien og første uge af sommerferien først og fremmest for unge, der går på efterskole. Tilmelding til Ungdomsskolens kontor.
Hvordan melder du dig til knallertkursus?
Ungdomsskolen sender automatisk et specielt tilbud til dig ca. ½ år, før du fylder 16 år.
Har du modtaget tilbuddet, men ikke gjort brug af det, er det ikke for sent. Kom ind på Ungdomsskolens kontor og lad os hjælpe dig.
Der starter nye knallerthold 2-3 gange om året.
Undervisningen foregår på:
KNALLERTKØRESKOLEN - Horsens,
Endelavevej 5, Horsens (Driftsgården)
KNALLERTSKOLEN – Brædstrup
Brædstrup Skole, Niels Wongsvej 7, Brædstrup
KNALLERTSKOLEN – Gedved
Arbejdsmarkedscentret, Parallelvej 6, Østbirk