Specialtandpleje

Specialtandplejen er et tilbud til borgere der pga. fysisk eller psykisk handikap ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i Børne- og Ungdomstandplejen, Voksentandplejen eller Omsorgstandplejen.

Specialtandplejen er et tilbud til alle, der på grund af sindslidelse, psykisk udviklingshæmning eller fysisk handikap ikke kan benytte det almindelige tandplejetilbud.

Visitation til specialtandplejen kan ske ved indsendelse af henvisning til den kommunale Tandplejes klinik for Omsorgs- og Specialtandpleje, Borgmesterbakken 26, 8700 Horsens.

Henvisning til visitation skal foretages af tandlæge, læge, plejepersonale, støtte-kontaktperson eller andre med nær tilknytning til borgeren.

Specialtandplejen er et højt specialiseret tilbud, som omfatter alle typer tandbehandling. Når du er tilknyttet ordningen får du bl.a. tilbud om:

  • individuelt tilrettelagte undersøgelser af tænder, mund og kæber
  • individuel forebyggelse.
  • behandling af sygdomme i tand- mund- og kæberegionen
  • undersøgelse og behandling i helnarkose, når dette er på krævet.

På den kommunale Tandplejes klinik for Omsorgs- og Specialtandpleje vil du blive modtaget af et fast team af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter med erfaring i behandling af børn og voksne med specielle behov.

Det er vigtigt for os, at du får en god oplevelse og føler dig tryg:

  • behandlingen foregår i dit tempo
  • du vil møde det samme personale hver gang.

Specialtandplejen findes på en særligt indrettet klinik på Borgmesterbakken 26, 8700 Horsens. Telefon 76 29 28 95. Klinikken er åben mandag til torsdag fra kl. 8 til kl. 15. Udenfor åbningstiden henviser telefonsvarer til mulighed for akut nødbehandling.

Klinikken er handicap venlig og indrettet med lift.

Hvis du har behov for undersøgelse eller behandling under mere specialiserede forhold - eksempelvis behov for behandling i hel-narkose, sørger den kommunale Specialtandpleje for, at du bliver henvist til den Regionale Specialtandpleje.

Du betaler kun for den behandling du får lavet og max 1680 kr/år . Egenbetalingen opkræves sædvanligvis månedsvis bagud.


Indholdsansvarlig Annette Andersen, buaan@horsens.dk  

Åbnings og telefontider

Mandag - Onsdag kl. 10.00-15.00
Torsdag kl. 10.00-17.00
Fredag kl. 10.00-13.00

Øvrige åbningstider

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens
Tlf. 76 29 29 29
horsens.kommune@horsens.dk 

CVR. 29 18 98 89
EAN-numre
Øvrige kontaktinformation