Ledige A-kassemedlemmer
Ledige A-kassemedlemmer der har opnået ret til dagpenge, kan som hovedregel modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Personer der modtager dagpenge fra A-kassen, har pligt til at tage imod tilbud (aktivering) i hele ledighedsperioden.
For personer under 25 år iværksættes en aktivering senest efter 4 ugers ledighed, for personer mellem 25 og 30 år, iværksættes aktivering senest efter 13 ugers ledighed, og for personer over 30 iværksættes aktivering senest efter 9 måneders ledighed.
Aktiveringen kan være jobtræning hos privat arbejdsgiver, jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver, kurser eller kortere uddannelser. Hos en offentlig arbejdsgiver svarer lønnen til den maksimale understøttelse.
Det er Arbejdsformidlingen, der henviser. Kommunen skal stille et antal jobtræningspladser til rådighed. Disse fremskaffes af Kommunens Beskæftigelsesområde.
Kontanthjælpsmodtagere
Personer under 25 år skal senest 4 ugers ledighed deltage i en aktivering , for personer mellem 25 og 30 år, iværksættes aktivering senest efter 13 ugers ledighed, og for personer over 30 iværksættes aktivering senest efter 9 måneders ledighed.
Kommunen kan dog altid beslutte at give et aktiveringstilbud på et tidligere tidspunkt.
Når personer under 30 år modtager hjælp på grund af ledighed, skal tilbuddet være på min. 6 måneder.
Yderligere oplysninger om aktivering