Når Myndighedsafdelingen modtager en henvendelse og/eller en ansøgning fra dig, så er der en række bestemmelser i Retssikkerhedsloven, som vi skal følge.
Vi skal behandle din ansøgning og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.
Vi skal endvidere være opmærksomme på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.
Vi skal behandle din ansøgning så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om du har ret til hjælp og i så fald hvilken.
Kommunalbestyrelsen har fastsat frister for, hvor lang tid der må gå, fra vi modtager din ansøgning, til der skal være truffet en afgørelse.
Du kan se oversigten over sagsbehandlingstiderne her.
Hvis vi ikke kan overholde fristen, skal du have skriftligt besked om, hvornår du kan forvente en afgørelse.
Hvis du ønsker at klage over en afgørelse eller over den sagsbehandling, du har modtaget kan du læse om dette i menuen til højre.