Beboerklagenævn
Beboerklagenævnet behandler sager for udlejere og lejere i almene boliger i Horsens Kommune. Nævnets sekretariat yder råd og vejledning og Nævnet kan bl.a. træffe afgørelse i forbindelse med klager over følgende forhold:
- Formkrav til varsling af lejeforhøjelser, men ikke lejens størrelse eller fordeling på de enkelte lejemål.
- Mangler ved indflytning.
- Vedligeholdelse og istandsættelse - både lejers og udlejers pligt.
- Færdiggørelse af arbejder, iværsat af en udlejer.
- Lejeres ret til at foretage installationer og forbedringer af det lejede.
- Tilbagebetaling af depositum/beboerindskud, herunder lejers pligt til istandsættelse ved fraflytning.
- Forbrugsregnskaber.
- Fællesantenner o. lign.
- Brugsrettens overgang - fremleje, bytning, fortsættelse af lejemål.
- Lejeres brug af det lejede - overtrædelse af husorden.
- Beboerdemokratiske regler.
Beboerklagenævnets afgørelser kan af sagens parter indbringes for Boligretten inden 4 uger efter modtagelse af afgørelse.
Klager til Nævnet skal sendes skriftligt til Beboerklagenævnet, Horsens Kommune, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens. Du skal i 2010 betale et gebyr på 131 kr. før sagen kan behandles. Se også Huslejenævn.
Ekspeditionstid: Ca. 4 måneder.
Henvendelse: Beboerklagenævnet eller på tlf. 76 29 35 40.
E-mail: beboerklagenaevn@horsens.dk