layoutelementlayoutelement
Horsens Kommune

Legetek

Legeteket tilbyder udlån af pædagogisk legetøj til børn fra 0-7 år, der har brug for støtte og vejledning i deres udvikling.

Legetekets formål:
Gennem udlån og vejledning er det Legetekets opgave at hjælpe og støtte forældre til børn med særlige behov, ved hjælp af stimulerende og udviklende materialer.

Gennem forskellige lege vil barnet bl.a. kunne:

  • Udvikle kroppens bevægelser
  • Bruge og opøve alle sanser
  • Indsamle erfaringer
  • Opleve behov for sprog og anvende det sprog det har.

Hvem kan bruge Legeteket?
Forældre, pædagoger og andre i Horsens Kommune, der har særlige behov.

Såfremt forældrene ønsker det, kan et samarbejde med andre faggrupper etableres, så Legetekets funktion bliver en naturlig del af det, der er sat i gang omkring barnet.
I forbindelse med udlån registreres kun navn, adresse, tlf.nr. samt det konkrete udlån.

Alle udlån er gratis

Legeteket ledes af talepædagog Else Stentoft, der er tilknyttet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Horsens Kommune.

Åbningstider:

Lige uger: Tirsdag fra kl. 11 -18 -  tidsbestilling nødvendig
Ulige uger: Tirsdag fra kl 11 -13.30 - samt torsdag fra kl 8.30-12.30 - tidsbestilling nødvendig

Aftaler om besøg træffes på tlf. nr. 76 29 15 50 eller 29 31 08 53
Svares der ikke på Legeteket, er der automatisk omstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Hvor ligger Legeteket?
Jyllandsgade 16, 8700 Horsens
Der er indgang fra Chr. Holmsgade


Indholdsansvarlig Helle  Andreasen , hea@horsens.dk  


Horsens Kommunes byvåben
Horsens Kommune • Rådhustorvet 4
8700 Horsens • Tlf. 7629 2929
CVR-nummer: 29189889
horsens.kommune@horsens.dk